Facebook køber Instagram – for en milliard dollars

»Jeg er glad for at kunne dele nyheden om, at vi har aftalt at købe Instagram, og at deres talentfulde team vil tilslutte sig Facebook«, skriver 27-årige Mark Zuckerberg. Ydermere forklarer han, at Facebook i flere år har arbejdet på at skabe en god løsning til, at familie og venner kan dele billeder.

Handlen finder sted kort før en forventet børsnotering af Facebook – og foto-app’en kostede 1 milliard dollars (knap 6 milliarder kroner)

Instagram er en gratis app, som med en række af forskellige filtre kan forvandle diverse billeder – det er både hurtigt og nemt. App’en er lige godt et år gammel og er blevet downloadet af mere end 30 millioner brugere i verden.