Plastikprint til hjemmet

The Cube er navnet på 3D Systems nye 3D-printer, der printer ting i plastik. 3D-printeren er ikke noget helt nyt fænomen i industrien, der i flere år har benyttet sig af teknologien. Med The Cube har 3D Systems imidlertid udviklet en 3D-printerne, der både i størrelse og pris appellerer til private forbrugere.

 

3D Systems forudsiger, at de nye muligheder betyder, at 3D-kunsthåndværket vil blive en disciplin, som mange vil tage op. For at motivere forbrugerne til hjemmekunst har firmaet udformet et socialt netværk, der er tilgængeligt via deres website. Udover at fungere som salgsside for The Cube er hensigten, at sitet fremadrettet skal blive en platform, hvor man kan downloade designs og dele sine produktioner med andre.