Kval-net; fra etnografisk data til viden og resultater

Onsdag d.9.04.12 var MediaCom Insight endnu engang inviteret til Kvalitativ Netværksmøde af Huset Markedsføring, som er Danmarks største netværk af marketingprofessionelle. Denne gang blev netværksmødet afholdt i DSBs lokaler og under overskriften; fra etnografisk data til viden og resultater.

Det var en spændende formiddag, hvor Karen Waltorp – antropolog og underviser på masterprogrammet ‘Anthropology & People-Centred Business’, startede mødet med at understrege, at analysen er i gang fra første færd. Analysen starter dermed allerede i forberedelserne. Hun kom også omkring fokusgrupper, kodning og anbefalinger af diverse teorier.

Tine Tjørnhøj-Thomsen – antropolog, professor på Statens Institut for Folkesundhed, kom på derefter og slog et slag for “do more with less data” samt gav tips til, hvordan man skærer det rette stykke ud af den store “data-lagkage”. Af tips kan nævnes; spørg dig selv “hvis det er svaret, hvad er så spørgsmålet?”, tag engang i mellem fat i synonymordbogen og lyt altid efter hvad der bliver sagt.