IBM afprøver en ny tilgang til mobil-shopping

IMB har udviklet en applikation, der gør det muligt for forbrugerne, at panorere butikshylder med deres smartphone og herigennem modtage personaliserede produkttips, anbefalinger og kuponer. Applikationen fungerer på mange måde ligesom scanning af QR-koder, det er dog her bare telefonens kamera, der identificerer produktet ud fra emballagen

Applikationen testes i øjeblikket i en række unavngivne butikker. I disse butikker kan forbrugerne downloade applikationen til deres smartphone og herefter oprette en profil, der afspejler deres personlige behov – er man eksempelvis allergisk overfor visse produkter, har favoritretter, ønsker morgenmadsprodukter med lavt sukkerindhold eller ost med høj fedt procent, kan dette anføres på ens profil.

Applikationen skal ikke bare højne forbrugernes in-storeoplevelsen og gøre den mere personlig. Det er også hensigten, at forretningerne skal udnytte de oplysninger som forbrugerne giver ift. at opnå en dybere forståelse for deres kunders behov og bl.a. gøre loyalitetsprogrammer og kuponer mere relevante.