Fremtidens tv-kampagner

Landsdækkende tv-kampagner rammer ikke målgruppen godt nok. Sådan lyder konklusionen på en analyse fra den amerikanske virksomhed Simulmedia, der beskæftiger sig med at målrette reklamer. Simulmedia henviser bl.a. til en kampagne for Axe, der kørte i USA marts, og som ikke engang ramte 60% af den intenderede målgruppe. Og det til trods for, at Unilever brugte 3,6 millioner dollars på at eksponere målgruppen for deres produkt.

Ifølge analysen når de amerikanske tv-kampagner gennemsnitligt kun ca. 20% af målgruppen.

Udfordringen skyldes særligt de digitale mediers stigende betydning, der har resulteret i en radikal ændring i de traditionelle seer-mønstre og skabt en fragmentering, der gør det vanskeligt at målrette kampagner.

Om kort tid får danskerne muligheder der ligner amerikanernes. Det bliver nemlig allerede fra efteråret muligt for de danske forbrugere, at streame film og tv via internettet. YouSee bekendtgjorde i mandags, at de til november vil tilbyde alle danskere en streamningtjeneste med adgang til et stort underholdningsudbud. Og YouSee bliver ikke de eneste, der inden årsskiftet vil tilbyde streaming-tjenester.

De nye tilbud på det danske underholdningsmarkedet vil både betyde nye udfordringe, men også muligheder ift. annoncering. Vi glæder os til at følge udviklingen.